Generelle oplysninger
MACMO ApS
Amagerbrogade 156
2300 København S
Mail: [email protected]
Tlf: 50 20 40 00
CVR nr: 39899094
Betaling
Vi benytter en sikker betalingsløsning fra Anyday med en SSL-krypteret betalingsgateway.
Der kan betales med henholdsvis Visa, Mastercard, MobilePay og Pay.
Levering
Vi benytter Postnord til håndtering af alle danske forsendeler. Det betyder, at alle pakker bliver leveret til en pakkeshop i nærheden af dig eller afleveret på din adresse i dagtimerne hvis du vælger at få leveret med omdeling i forbindelse med ordreafgivelsen. Hvis du ikke er hjemme ved levering, skal pakken afhentes i nærmeste pakkeshop.
Forsendelser til pakkeshop koster 50 kr.
Forsendelser med privat omdeling koster 80 kr.
Forsendelser til erhvervsadresser koster 50 kr.
Der er gratis levering på alle ordrer over 500 kr. I disse tilfælde sendes pakken til pakkeshop. Ønsker du privat omdeling eller omdeling til erhverv i stedet for, skal dette tilvælges og den gratis fragt bortfalder hermed.
Leveringstiden for varen er typisk 1-2 arbejdsdage, medmindre andet er angivet.
Afhentning
Du kan afhente dine varer alle hverdage mellem kl. 9.30-17.30 (eller efter aftale) på Amagerbrogade 156, 2300 København S.
Fortrydelsesret
Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler online hos MACMO.dk.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du har modtaget din vare fra os.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb.
Meddelelsen skal gives ved telefonisk henvendelse eller via email.
Du kan ikke fortryde ved at nægte modtagelse af den bestilte vare uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Fortrydelse
Du skal sende din ordre retur til os senest 14 dage efter, du har meddelt, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi det fulde beløb til dig, herunder leveringsomkostninger uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.
Tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre andet er aftalt.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
MACMO ApS
Amagerbrogade 156
2300 København S
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig besked herom og aflevere den personligt på ovenstående adresse.
Hvad skal jeg sende med retur?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores formular/fortrydelsesformular eller vedlægger følgende;
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler på www.macmo.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den givne situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
Varen sendes til:
MACMO ApS
Amagerbrogade 156
2300 København S
Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os: Ordrenummer, navn, adresse, telefonnr, email.
Ved returnering, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Logicboard.dk ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på supermacshop.dk er Logicboard.dk ApS
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: [email protected]
Læs uddybende persondatapolitik
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores support på macmo.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr
Standard fortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til: MACMO ApS / Logicboard.dk ApS
CVR. Nr: 39899094
Adr: Amagerbrogade 156, 2300 København S
Mail: [email protected]
Tlf: 50 20 40 00
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
Bestilt den: <dato for bestilling>
Modtaget den: <dato for modtagelse>
Forbrugerens navn: <dit navn>
Forbrugerens adresse: <din adresse>
Forbrugerens underskrift: <din underskrift>
Dato: <dags dato>
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 09.06.2020
—
Særligt for tjenesteydelser
Levering
Opfyldelse – Vi tilbyder reparation og vedligeholdelse af Mac computere via en dedikeret hjemmeside www.macmo.dk
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, vi indgår aftalen. Hvis du ønsker at få ydelsen leveret før fristen udløber, kan du give dit udtrykkelige forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret.
I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber, når ydelsen er fuldt leveret.
Du bevarer altså din fortrydelsesret, mens arbejdet eller leveringen står på.
Hvis du har givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling for det arbejde, der allerede er leveret.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra vi indgår aftalen til at give os besked om, at du vil fortryde aftalen. Du kan sende en mail til [email protected] eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:
1. Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos dig, som du udtrykkeligt har bedt om.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage.
Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelige omkostninger for det arbejde, der allerede er leveret.
Rimelige omkostninger kan f.eks. dække over materialer, arbejdstid, transporttid og mandskabstid i forbindelse med den udførte del af arbejdet.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Reklamationsret
Købelovens regler gælder for varekøb, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret.
Men er du ikke tilfreds med ydelsen kan du naturligvis kontakte os på tlf 50204000 eller [email protected]