Pakkeinstruktioner
Når du sender din Mac er det vigtigt du pakker den forsvarligt.
Generelt er fabrikantens originale indpakning og tilhørende indsatser den bedste indpakning, og dette skal betragtes som et mindste krav til indpakning og beskyttelse.
I tilfælde hvor originalemballagen ikke længere er til rådighed, skal en kraftig kasse af dobbeltpap uden skader benyttes. Kassen skal være så stor, at der er 10 centimeters hulrum mellem varen og alle kanter, top og bund af kassen. Al øvrig plads i kassen skal fyldes med blødt indpakningsmateriale så varen ligger fast under transporten. Ideelt bør bobleplast eller skumkugler benyttes til at fylde kassen, men ved lettere varer som bærbare computere vil kugler af avispapir ofte være tilstrækkeligt.
Kassen skal lukkes med kraftigt transport tape eller gaffatape, så varerne ikke er let tilgængelig under transporten. Har du spørgsmål eller problemer med kravene til indpakningen bedes du venligst kontakte os.